Innovation

Innovative løsninger

Innovative løsninger

Mange energiproducerende og energiforbrugende anlæg kører ikke optimalt. De kører ’som de altid har gjort’, og tit har man over tid mistet fokus på problemstillingerne eller de muligheder, der ligger for at forbedre effektiviteten og sikkerheden.

Ikke desto mindre kan mulige forbedringer og nye løsninger have en afgørende effekt på et anlægs performance og resultater.

Vi motiveres og inspireres af de problemstillinger, udfordringer og mulige forbedringer som findes i energiproduktionen.

Vores speciale er grøn energiproduktion, men vi finder også innovative løsninger til den mere generelle energianvendelse og energiproduktion.

Vi ser frem til at høre om jeres udfordring, så vi sammen kan finde frem til en løsning eller ny vinkel på problematikken.

CASES OG LØSNINGER

Vandkølet kamerasystem

En kunde havde brug for et kamera, som kan optage video 10 meter inde i forbrændingszonen – i 1000ºC. Det skulle helst også kunne vinkles, og have egen stærk lyskilde med ind ”i varmen”.

Læs mere

Dertil skulle kameraet også kunne bruges når pladsen udenfor kedlen er trang.
Sådan en opgave er en særdeles spændende udfordring, og den blev løst med et 100% specialdesignet segmenteret vandkølet kamerasystem og High Output vandkølet LED.

Konsekvensen for kunden var at de nu kunne videodokumentere sit arbejde, og desuden foretage inspektioner som ikke var mulige før, uden at lukke kraftværket ned.

 

Unikt rensesystem med 3” Chock Blast ventiler

En kunde som havde købt ny kedel med et nyt semi-automatisk rensesystem havde store udfordringer, da det ved idriftsættelsen af den ny kedel viste det sig, at kedelproducentens rensesystem ikke kunne renholde kedlen.

Læs mere

Kedlens designdata gjorde desuden, at performance kun blev nået, hvis affaldskedlen under alle forhold kørte med en meget lav tilsmudsning.

Mange forsøg og lange nætter på dette affaldsforbrændingsanlæg i Danmark førte til udviklingen af et unikt rensesystem med 3” Chock Blast ventiler.

Kunden fik en velfungerende kedel med den lovede performance, og i tillæg hertil en kedel med fuldautomatisk rensning.

Kunden opåede en markant upgrade sammenlignet med udgangspunktet – en kedel med et rensesystem, som krævede manuel håndtering fra anlæggets operatører.

Udviklingen af denne metode og designet af dette system har vist sig så effektiv, at det efterfølgende er kommercialiseret af andre aktører i branchen, og det er nu idriftsat på flere anlæg.

Specialdesignede løsninger

Vi har hjulpet flere kunder med unikke løsninger. I flere tilfælde er de specialdesignede løsninger blevet bredt implementeret efterfølgende.

Har du en teknisk udfordring eller en proces, som fortjener at blive efterset, så kontakt os for sparring.proces, som fortjener at blive efterset, så kontakt os for sparring.

Sirius Energy er en teknisk konsulentvirksomhed med biomassefyrede kraftværker og varmeværker som specialområde. Vi er eksperter indenfor vedvarende energiproduktion og har bred erfaring med idriftsættelse, vedligehold og procesoptimering på internationale projekter.

Sirius Energy P/S
Daugløkke Ege 12
3050 Humlebæk

hello@siriusenergy.dk
+45 31 45 48 66

CVR: 39268477

Environmental Mentality

Copyright © Sirius Energy